Ammoniak

Ammoniak er et af de mest producerede kemikalier i verden. Det er en kemisk forbindelse af nitrogen N og hydrogen H med formlen NH3. Det er en farveløs og giftig gasart med en gennemtrængende lugt bedst kendt fra salmiakspiritus, som netop fremstilles ved at opløse ammoniak i vand.

Fakta om ammoniak

  • Kemisk betegnelse: NH3
  • Vægtfylde ved 20 ̊C: 0,61
  • Frysepunkt: -78 ̊C
  • Kogepunkt: -33 ̊C
  • Antændelsestemperatur: 650 ̊C
  • Eksplosionsgrænse: 15-28 vol. %

Ammoniak er grundstenen i produktionen af mange af de ting, vi bruger i vores hverdag f.eks. rengøringsmidler, medicin, kosmetik, emballage, farvestoffer og gær. Det anvendes desuden i kunstgødningsproduktion, som flydende gødning og som kølemiddel i f.eks. airconditionanlæg.

Sikkerhed

Ammoniak er et kemikalium, som skal håndteres med stor respekt. Man skal altid bære beskyttelsesdragt, handsker og beskyttelsesbriller, når man håndterer ammoniak, samt have åndedrætsværn og øjeskylleflaske i umiddelbar nærhed. Hvis man opholder sig udendørs, skal man ligeledes være opmærksom på vindretningen, så man sikkert kan komme væk fra et eventuelt udslip. Ammoniakkens stærke lugt advarer om eventuel lækage, og den kan tydeligt lugtes, længe før koncentrationen bliver farlig at indånde.

Følgende omtrentlige koncentrationer angives af National Safety Council i USA for ammoniakkens fysiologiske virkninger (1 ppm = 1:1000000, svarende til 0,00071 gram ammoniak pr. m3 luft):

  • 20 ppm: Første mærkbare lugt
  • 40 ppm: Enkelte personer vil føle øjenirritation
  • 100 ppm: Mærkbar øjen- og næsehuleirritation efter få minutters påvirkning
  • 400 ppm: Alvorlig irritation i hals, næsehule og øvre åndedrætsorganer
  • 700 ppm: Alvorlig øjenirritation. Intet varig mén, hvis påvirkningen begrænses til mindre end en ½ time
  • 1700 ppm: Voldsom hoste – bronchial krampe – mindre end en ½ times påvirkning kan være dødelig
  • 5000 ppm: Koncentrationen er næsten øjeblikkelig dødelig.

Den hygiejniske grænseværdi (HGH) er 20 ppm. Det er den koncentration, som det tidsvægtede gennemsnit af koncentrationer i løbet af en arbejdsdag ikke må overskride.

Tryk og vægtfylde

Når ammoniakken kommer under tryk eller bliver kraftigt nedkølet, fortættes den til en klar væske. Ved udslip af flydende ammoniak dannes der meget store mængder ammoniakgas – 1 liter flydende ammoniak bliver omsat til ca. 800 liter ammoniakgas. Ammoniakkens tryk varierer stærkt med temperaturen:

  • Ved -5 ͦ C er trykket 2,6 bar
  • Ved 5 ̊ C er trykket 4,3 bar
  • Ved 15 ̊ C er trykket 6,4 bar
  • Ved 25 ̊ C er trykket 9,2 bar

Ammoniakkens vægtfylde påvirkes ligeledes af temperaturen:

  • Ved -5 ̊C er vægtfylden 0,645
  • Ved 5 ̊ C er vægtfylden 0,632
  • Ved 15 ̊ C er vægtfylden 0,618
  • Ved 25 ̊ C er vægtfylden 0,603

Jo koldere det er, desto mere vil en ammoniaktank indeholde.

Brandfare

Ammoniak/luft-blandinger er brændbare, når de indeholder mellem 15 og 28 volumenprocent ammoniakgas (150.000-280.000 ppm). I ekstreme tilfælde kan blandingen eksplodere inden for disse grænser. Praksis viser imidlertid, at ammoniak er vanskelig at antænde.

  • Ammoniakgas, der dannes ved udstrømning fra en beholder, giver risiko for, at brændbare koncentrationer kan opstå
  • Tobaksrygning og brug af åben ild er forbudt ved omgang med ammoniak

I en kraftigt kogende ammoniaksø kan der ved antændelse opstå brand. Denne vil dog gå ud af sig selv, når kogningen aftager. En ammoniaksø, som på grund af kraftig fordampning er nedkølet og gået i ro, vil ikke afgive ammoniakgas i mængder, der kan holde en ammoniakbrand ved lige. En kold sø af flydende ammoniak frembryder derfor ingen risiko for brandfare. Brand af anden karakter f.eks. i udløbende olie eller benzin vil forværre situationen i betydelig grad. Når ammoniak brænder, dannes der vand og kvælstof. 79% af den atmosfæriske luft er kvælstof.

Erfaringer fra øvelser, hvor der bevidst prøves at antænde ammoniakgas og –væske med en gasflamme ude i det fri, er, at det er vanskeligt at få ammoniak til at brænde, og at ilden normalt går ud, så snart man fjerner gasflammen. Det er vanskeligt at ”fastholde” en brændbar sammensætning. Det bemærkes som nævnt, at forholdene ændres, hvis der er lidt olie til stede. I praksis er det altså svært at få ammoniak til at brænde i det fri; men forholdene er meget anderledes ved udslip i lukkede rum, hvor eksplosionsagtige koncentrationer kan opstå, og hvor der samtidig er en antændelseskilde til stede.

Share the page: